Maj-Britt og Pers blog

Fra Nyborg Lokalarkiv har jeg i dag modtaget lidt fra Nyborgs gamle aviser bind 1 og 2.

Bind 1 Nyborg Avis gamle Aargange

Den største Gaardhandel.

30.Septbr. 1857:

I slutningen af forrige Uge blev
vistnok den største Gaardhandel,
som har fundet Sted her i Byen,
afsluttet. Postgaarden blev nemlig
af Hr. Commeraad Schalburg
solgt til Hr. N. Husted, og
Grunden, hvor det gamle Post-
hus har staaet, samt det dertil hø-
rende Hus i Østervoldgade af
førstnævnte igen købt af Hr. For-
pagter Lange paa Ørbæklunde.
Efter Forlydende var Kjøbesum-
men for Postgaarden med en Del
af Inventaret 100,00 Rdl. med
30,000 Rdl. i Udbetaling.


Det Saakaldte
Schalburgske Hotel

6. Maj 1858:

I disse Dage har Hr. Husted
overtaget Gjæstgiveriet i det saa-
kaldte Schalburgske Hotel, som
han som bekjendt har tilkjøbt sig.
Det lader til, at den nye Eier ik-
ke alene vil bevarer det gode Re-
nome. Gaarden tidligere havde
som et af vore fortrindeligste Au-
berger uden for Hovedstaden, men
han tillige ved at have aabnet
et meget hyggeligt og smukt Loca-
le til Gjæststuer, som faa Hotel-
ler frembyder bedre, har skaffet
Byens Invaanere, som ikke fre-
quentere Klubberne, et Samling-
sted, der i Forening med god Op-
vartning og forholdsvis billige Pri-
ser har været et længe følt Savn
hos den mere dannede Klasse.


Hotel Postgaarden

10. Septbr. 1874:

Ved den i Dag afholdte 3die
Auktion over Hotel Postgaarden
tilhørende Gjæstgiver N. C. Hu-
sted blev Vinhandler Schalburg
heri Byen Høistbydende med
35.000 Rdl. Eiendommen vil efter
Forlydende blive solgt ved en 4.die
Auktion i næste Maaned.

Postgaarden kom enda til en
5te og sidste Auktion den 19. Ok-
tober, hvor Lærer H. A. Husted blev Højstbydende med 36.700 Rdl.


Bind 2 Nyborg Avis gamle Aargange

Hotel Postgaarden


20. Okt- 1884:

Hotel " Postgaarden" her i
Byen er Dags Middag solgt
af Gjæstgiver Husted til Hr. Quist-
orff, Forpagter af Centralhotellet
i Kjøbenhavn for en Kjøbesum
af 76.000 Kr. med 8000 Kr. kon-
tant Udbetaling. Tiltrædelsen sker
1. Maj 1885


Hotel " Postgaarden"

27. April 1885.
I Anledning af, Hotel " Post-
gaarden" fra 1. Maj gaar over i
en ny Ejers Hænder, blev der i
Lørdags afholdt et Afskedsgilde
for Hr. Husted, som i 27 Aar
har ejet og drevet " Postgaarden"
" Postgaarden"s nye Ejer, - - Hr.
Quistorff, der var tilstede, lovede
at gøre sit til at holde paa Tra-
ditionen for " Postgaaarden" i Ny-
borg.


Hotel Postgaarden.

10. Nov. 1893.

" Postgaarden" blev i Dag stil-
let til Auktion. Hotellet blev op-
rindelig oprettet ved en af Frede-
rik den Femte egenhændige given
Bevilling til at huse "agende og
kjørende Personer" til Malte
Freudendal.
Husted, der købte Hotellet af
Kommenceraad Schalburg, afhæn-
dede det til Quistorff, som igen
solgte det til Hammerich. I Dag
Kl. 3 solgtes det ved Auktion.
Højestbydende blev Hr. Quistorff,
der bød 70.000 Kr. for hvilket
Beløb han begærede sig Hotellet
udlagt.


Altså må Pers tipoldefar Hans Agerbek Husted have ejet hotellet.


Det bliver spændende om Henny fra Odense finder noget i Skøde og panteprotokollerne på LAO.

Tak til Nyborg Lokalhistorisk Arkiv, for det tilsendte materiale om Hotel Postgaarden

I dag er det Pers fætter Lars i Norge, der fylder år, tillykke med de 40 år.
Vi hejser flagene og håber du får en dejlig dag på denne lidt specielle dag.

Så blev det Ann-Briths tur til at fejre fødseldag.
Håber du får en herlig dag i Skanderborg.
Tillykke med dagen ønsker vi

Nyborg Lokalarkiv har været så venlige at sende lidt nyt om Gæstgiver Husted.
I mailen fortæller arkivaren:
At Hotellet som Niels Christian Christensen Husted var ejer af fra 1856 - 74, var Hotel Postgaarden i Nyborg.
Historien fortæller at N.C. Husted købte hotellet for sine sammensparede drikkepenge 10.000 Rigsdaler.
At han blev en højt respekteret ejer af Postgaarden.
I samme mail, skiver Arkivaren at A. C. Husted solgte Postgaarden til en lærer Hans Agerbech Husted.

Hvis det er ham vi tror det er, så har han solgt til sin Nevø Hans Agerbek Husted. Det var en overraskelse, af de hel store. Vores Hans Agerbek Husted var lærer, så det må næsten være ham.
Ingen har hørt, at han skulle have været hotelejer.
Men det er da værd at undersøge, så det må vi i gang med.
Så måske ende det med en tur til LAO. men det er jo også et dejligt sted

Det bliver spændende at se hvad Henny i Odense kan finde, tak for det
Postgården er nedrevet i ca. 1936 - 37, men jeg har fundet et par billeder af den
Her ses Hotel Postgården på et postkort, som er på Lokalarkivets hjemmeside.
Hotel Postgården fra en anden vinkel.
Der er et hav af dejlige billeder på Lokalarkivets hjemmeside
På samme side, er der også en dejlig liste over bøger, der omhandler Nyborg. Så jeg har lige bestilt lidt på Bibliotek.dk

Igen et Lokalarkiv der har gjort det rigtig godt, Tak til Nyborg Lokal Arkiv.

Måske er det ikke helt som, jeg har fået oplyst.
I Folketællingen 1880 står N. Husted som ejer, af Postgården.
Hustanden ser således ud. Der er ingen Hans Agerbek Husted på adressen.

Opslag 362 - 363 i Folketællingen 1880 Nyborg Købstad

I dag kan Troels fejre sin 19 års fødselsdag, tillykke med den ønsker vi

Ja, vi kommer jo nærmere.
Nu hedder hun ikke mere NN, men ? Madsdatter Skaarup.
Ved at tyde et par af børnenes faddere, er der en moster, som bliver benævnt som Mads Skaarups datter.
Ved den første søn Niels som er fundet står der:

Dca 7tima p. Trinit: var Chre
sten Husteds drenge barn, efter at
det ottendags ?? tilforn
var fød, til Daab og blef kaldet Niels
Baaren af Peder Skaarups Hust: Fad
dere Peder Skaarup, Christen Christen
sen ?? paa Recher gmd Niels
Mads Skaarup, barnets Moster Mads
Skaarups Datter og Las Skaarups Hustru
15 juli 1725
Opslag 22 i kirkebogen fra Hanning 1719 - 1815

Det næste barn er Madtz Christensen Husted
Dom: 3 p. Trinit: d 24 Juny blev
Christen Huusteds Drengebarn
døbt i Haning Kirke ved navn
Madtz. Baaren til Daaben
af Madtzs Skaarups Hust: Fadde=
re Madtz Skaarup og Søn, Pe=
der Skaarup, Jens Thomsøns Hust
af Skaarup

Opslag 30 i kirkebogen fra Hanning 1719 - 1815

Vi ved der er flere børn.
Peder født ? men konfirmeret i Borris 1749
Opslag 233 i kirkebogen 1724 - 1801

Om Peder er født i Hanning eller Borris er ikke på plads endnu, men familien flytter fra Hanning til Borris, omkring Peders fødsel.

Der er Ane der født 1732 i Borris og bliver konfirmeret i 1749, som der også skal kigges lidt mere på.


Ellids født i 1740, som er det sidste barn, vi har fundet

Feria 2da Pasck. [18.04.1840] døbt Christen Husteds datter, Ellids, baaren af
Birgithe hos Forvalteren, Faddere, Thomas hos Forv:, Peder Aas??
og Sidsel i Prestgd, Ane Busk, Christen ?? hustrue

Men jagten går videre.

Undervejs har jeg selvfølgelig kigget lidt på Borris Lokal Arkiv. Der finder man et fint link til nogle dejlige gamle postkort, fra Borris og omegn.Svends Postkort Nogle billeder fra den gamle præstegård i Borris er der også blandt de mange postkort

I dag har min lillebror Jan fødselsdag, tillykke med dagen. ønsker vi herfra Valby og Haslev

Tillykke til min nevø Lasse med kørekortet, så kan din flotte bil blive luftet.

Pers 5Xtipoldefar Christen Husted må jo have haft en kone, men hendes navn er endnu ikke fundet.
Men på jagten efter fru Husted, dukker der andre sjove ting op.
Borris Præstegaard som Pers 3xtipoldefar Christen Madsen Husted jo havde i forpagtning fra 1810 til 1828, havde tidligere været beboet af familien.
Christen Madsen Husteds mor, Sophie Villadsdatter Aagaards søster Margrethe er at finde på Borris Præstegaard i FT 1801.
Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Bølling, Sønder Borris, Borris Præstegaard og ??afbygger, , 2, FT-1801, B8174
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Sørensen Rosendal 42 Gift Hosbond Forpagter i præstegaarden
Magrete Villadsdatter 54 Gift Hans kone
Mette Christensdatter 20 Ugift Hendes børn
Jens Christensen 16 Hendes børn
Marie Kierstine ?? 14 Hendes børn
Niels Nielsen 23 Ugift Ugift Rytter
Søren Nielsen 20 Ugift Ugift
Lars Lauridsen 16 Ugift

Niels Sørensen Rosendal er Margrethes anden mand, den første Christen Nielsen Aagaard, dør allerede i 1787. Både Niels og Margrethe blive meget gamle, Margrethe dør 4. maj 1834 88 år gammel, Niels den 21 april 1854 næsten 95 år.

Måske har Niels og Margrethe været forpagtere af Præstegården indtil Christen Madsen Husted overtager forpagtningen i 1810.

Men det fandt jeg jo ikke, Christen Husted den ældres kone af, det blev til et sidespring, som det ofte gør.

Christen Husted den ældre har sikkert også været smed, og boet i Dalager, så det gør det bestemt ikke lettere at finde familien, for både Husted og Dalager bliver brugt.

Men jagten fortsætter.



Slægtstræet er opdateret

I ferien var vi på besøg på Rækker Mølle Arkiv. Det er et lille fint Lokal Arkiv, der holder til, i kælderen under plejehjemmet.


Der fik vi nogle fine oplysninger om Husted slægten, der i blandt at Pers Tiptipoldefar Erich Husteds bror Niels Christian Husted, ikke var lærer, men Gæstgiver i Nyborg.
Det sidste vi vidste, var at han var skolelærer i Sædding, men det må jo ikke have været den vej, han har ønsket. Hvor han er fra 1834 - 1847, hvor han forlader Skræbsgaard, vides endnu ikke.
Skiftet i 1839 giver ikke noget svar på det spørgsmål.



Kilde: Billedet stammer fra Hanning bogen. Side 195.
Hanning-Bogen kan købes på Arkivet.
Skræbsgaard er i dag desværre kun en ruin.

Gården købte Niels Christian Husteds far, Christen Madsen Husted, i 1826 efter han havde forladt Borris Præstegård, hvor han havde været forpagter i mange år.
Niels Christians far dør i 1839 på Skræbsgaard, hvor han er Aftægtsmand hos sønnen Mads Christian
Niels Christians mor, Maren Christensdatter, dør også hos sønnen Mads Christian den 9. januar 1854 Aftægtskone i Skæbsgaard 81 år gammel.
Inden Niels Christian rejste fra Skræbsgaard, havde han været tjenestekarl ved broderen Mads, som en anden bror Niels Peter Christensen Husted også var.
I 1867 sælger Mads Christian Skræbsgaard og køber gaarden Bratbjerg, hvor broderen Niels Peter dør 28. februar 1880, død af Tærring 63 år gammel. Tjenestekarl og ugift
Niels Christian rejser fra Skræbsgaard til Erholm Hovedgaard hvor han var Tjener. Han har været der i 3 år og sikkert lært faget godt og grundigt inden tog til Nyborg.

Niels Christian er forlader Erholm og drager nu mod Nyborg. den første tid dog ikke som Gæstgiver.
Han bor på Hotellet i FT 1855, han er så blevet Gæstgiver på et tidspunkt i mellem 1855 og 1860.


Da broderen, Mads Christian, dør, ses der at et af Mads Christians børn, nemlig Maren Madsen opholder sig hos farbroderen.


B. 80 - 5120. Ringkøbing Købstads Dødsanmeldelsesprotokol 1886 - 87

6/12 1886
Anmelder: sognefogeden i Velling.
Afdøde: Fhv. Husmand, Enkemand Mads Christian Christensen af Velling (tidl. Hanning) 81 Aar gl.
Død igaar 5/12
Arvinger:
Afdøde og tidligere afd. Hustrus Fællesbørn.
1. Kristine Madsen g.m. Gmd. Niels Nielsen Halby i Stauning.
2. Johanne Marie Madsen Enke efter Gmd. Bertil Christensen af Velling.
3. Maren Madsen hos en Farbroder i Byen Nyborg paa Fyen. Alle fuldmyndige.
Folio i Skifteprotokollen: 365

Af skiftet fremgår der at afdøde intet efterlader sig.



Hvem der arver Niels Chrstian Husted i Nyborg, er endnu ikke opklaret.
Det må vente til vi engang kommer til Odense.
Målet var at finde og følge Pers tiptipoldefars søskende, det er hermed gjort.

Undervejs er der dukket nye Husted op, som skal på plads, nogle skal findes fødte andre døde.
Man bliver aldrig helt færdig, heldigvis.
Tak til Rækker Mølle og Jens-Chr. Emborg for den fine hjælp.

Slægtstræet er opdateret, der er kommet mange flere data på Familien Husted.
Flere vil følge i den kommende tid.

Så er vi tilbage efter en dejlig ferie ved Ringkøbing Fjord.


Vi fik tid til et nyt besøg i Aalborg, dejlig by med mange spændende huse, gyder og gader.

En enkelt dag på LAV, så nu har vi lidt skifter som vi skal have kigget på i den kommende tid.

Vi var på Rækker Mølle hvor der blev indkøbt bogen om Hanning. Der kom lidt flere af Husted slægten på plads.
Tak til Erik Fogh Rasmussen og hans hjælper Per Vig.
Men god hjælp fra Jens-Chr. Emborg er der endnu mere, der kommer på plads, når vi lige har tid til at få kigget på det hele.

En dejlig dag i Ringkøbing, hvor pigerne shoppede, mens vi bare gik en tur og nød det fine vejr. en ganske flot blå himmel over Ringkøbing kirke.



Lørdag aften var til en dejlig fest på Vandel efterskole, hvor min moster Emma fejrede fødselsdag.
Tak til Emma og Niels for en dejlig fest.

Tak til Lilly og Erk, for lån af jeres sommerhus, tak til Søren som var Chauffør, tak til Lasse fordi du passede småpigerne lørdag aften.

Vi holder ferie ved Ringkøbing Fjord.

Vi har kun lidt net, der vil ikke blive besvaret mail, i denne uge

Vi er tilbage i uge 8 igen

Lidt af en fortsaettelse af den forrige blog.

Vinteren gik godt for baade min Bror og jeg. Vi tjente ikke store penge men der var heller ikke nogen rigtige omkostninger. To gange om maaneden koerte vi hjem og besoegte Far og Mor, og der gik saa et par Dollar eller tre. Ud over det var der saa en anden tre Dollars om maaneden for tobak, for mig, min bror roeg ikke.

Vi kunne godt maerke at den slags arbejde som vi havde gav muskler hvor vi aldrig taenkte paa at have muskler. Benene og skuldrene var naesten det dobbelte af det vi havde i begyndelsen. Paa mange maader var det godt, men der var tider hvor det var knap saa godt. Alle de andre var bevirket paa samme maade og det gjorde at de skulle til hver en tid proeve hvem var den staerkest. Hverken min bror eller jeg ville i slagsmaal med nogen af dem, og derfor blev vi kaldt mange forskellige ting. Til at begynde med var det maaske ikke saa slemt, men saa for at faa os til at slaas, igen for at vide hvem var den starkest, skete det at de lavede havari paa bilen som min Far ejede. Ikke rigtig nogen skade men bare at de lukkede luften ud af hjulene, eller konsistens fedt paa vinduerne, i det hele taget irriterende.

Vi holdt det ud resten af vinteren og saa midt i April blev det for varmt til arbejde og vi blev afskediget med loefte at vi ville komme igen naeste efteraar.

Jeg tror min Bror gik tillage til Farmen hvor min Far arbejdede. Jeg ville fasted Sydpaa igen, jeg var helt sikker paa at alle mine venner ville tage imod mig med aabne arme. Det maa jeg ikke have givet grund til for der var ingen som huskede hvem jeg var.

For det meste var de alle Nordmaend i denne egn og de var vaeldig flinke. Jeg besoegte en familie i den by hvor jeg havde vaeret aaret foer og de havde venner i naerheden som havde en stor farm og maaske der var arbejde. Vi koerte derover naeste morgen og , Ja han kunne godt bruge en karl for et par maaneder.

Han var en rigtig kraftig mand, af Svenske foraeldre og han kunne slet ikke forstaa hvorfor hans soen og jeg naar vi hjalp hinanden, ikke kunne loefte en staal-toende, med to hundred liter diesel braendstof for traktoren, op bag i en lastbil for det kunne han da nemt selv goere.

Lige foer foraars arbejdet skulle begynde skulle han da lige have et svin slagtet. Jeg spurgte om jeg skulle bringe frontlaesseren over til grisestien men nej, det skulle han nok selv soerge for. Ti minutter senere kom han med et 200 pund svin under den ene arm og en stige under den anden. Stigen blev laenet imod garagen, grisen blev aflivet og haengt paa stigen og i loebet af faa minutter havde han skoldet den i en stor balje, naesten kogende vand og saa skrabet alt haar af den. Vi fik svine lever til middag samme dag.

Ja han var haard at arbejde for, men det var jo det at han aldrig forlangede noget af hverken hans soen eller mig, noget han ikke selv kunne goere hurtigere og lisaa godt.

Da det saa var tid til at arbejde I marken, fik hans soen og jeg hver en traktor og en kultivator og det gik saa fra morgen til aften. Aftenen blev ved til morgenstunden, og saa kom han ud med lastbilen og en toende med diesel og morgenmad. Harry, hans soen og jeg spiste vores morgenmad imens Harry’s Far fyldte tanken og smurte tractor og cultivator. Jeg troede nu at det var bare i begyndelsen af foraars arbejdet at vi skulle skynne os, men nej det blev ved. Klokken tolv, middag kom han igen med mad og drikke, men denne gang havde han en lille pille med som vi lige skulle ha ned med lidt vand. Jeg spurgte om hvad det var og han sagde bare at det var en “Vaagen” pille og forklarede at man kunne nemt holde sig vaagen I en hel uge hvis man bare fik een af de piller om dagen.

I loebet af et par dage var vi langt nok fremme at Harry kunne begynde at saa, jeg skulle proeve om jeg kunne holde mig foran, og det var nu knap nok, for saaningen gik meget hurtigere end cultiveringen. Hver dag og aften kom Harry’s Far med braendstof og mad og selvfoelgelig de smaa piller.

Heldigvis fik vi en regnskylle, nok til at vi ikke kune arbejde I marken, og saa sovede vi, baade Harry og mig.

Jeg sovede I godt tyve timer, jeg ved ikke hvor laenge Harry sovede, men da jeg vaagnede var jeg hverken sulten eller toerstig, jeg havde bare en pine I mit bryst. Det fik jeg at vide havde slet ikke noget med pillen at goere men det var fordi jeg var for rundrygget naar jeg sad paa traktoren.

Et par dage senere blev jeg alvorlig syg og maatte til Doktor. Der var ingen forsikring den gang saa man skulle selv betale og det var ikke fordi det var saa meget men naar man kun tjener 100 Dollar om maaneden saa er hver Dollar kaer. Harry’s Far sagde at han ville betale hvis bare jeg ikke sagde noget om pillerne. Det lovede jeg saa, men Doktoren var slet ikke dum, det foerste han spurgte om var de smaa piller, om jeg havde brugt dem. Han gav mig nogle andre piller og saa maatte jeg love ikke at tage flere af de andre.

Nu var markene toerre igen og vi fortsatte med foraars arbejdet, samme made, Middags mad, Aftensmad, og saa Morgenmad og en lille pille. Denne gang gik det I naesten tre uger og saa var vi faerdige med det. Jeg sovede I to dage, men saa fik jeg at vide at jeg maatte blive der en uge eller to mere og han ville betale samme loen selvom vi slet ikke lavede noget.

En morgen som vi sad ved bordet sad han og saa paa mig. “Det er da nogen forfaerdelig raadne taender du har, kan du ikke faa noget gjort ved dem?” jag forklarede at det havde jeg slet ikke raad til. “Jamen saa vil jeg betale hvis du koerer med mig til byen i eftermiddag.”

Det ville helt sikkert ha vaeret en maaneds loen saa der var ikke andet som at sige Ja tak.

Tandlaegen fik oeje paa et lille skilt som jeg havde i en snor om halsen. Det var een fra Danmark, Doktoren der sagde at jeg maatte aldrig gaa uden den I tilfaelde af uheld. Det viste sig at jeg kunne ikke taale en bestemt slags bedoevning. “Jamen saa goer vi det saadan” sagde Tandlaegen og bandt mine haandled til armene paa stolen og mine ben til stolebenene. Jeg fik et baand over panden og den var bundet til ryggen af stolen. Jeg begyndte at svede, pigen som stod og saa paa det hele blev skidt tilpas og jeg vidste at nu var jeg kommen I klemme.

Det gjorde ondt, ja for pokker hvor det gjorde ondt. Et par gange besvimede jeg, men han var flink nok til at vente paa at jeg kom til igen. Altsaa hvorfor han ikke trak dem ud naar jeg var besvimet, det forstaar jeg ikke, men naa, taenderne tabte, jeg ved ikke om nogen vandt, men jeg kom hjem til farmen og i de naeste to dage sovede jeg slet ikke saa maaske hvis vi havde bare trukket en tand ud hver dag, vi hunne ha sparet de smaa piller.

Dagen kom at jeg maatte rejse derfra og det var ventet, men hvad jeg ikke havde regnet med var at han gav mig en extra 100 Dollars ovenpaa min loen, og de regninger han havde betalt for mig. Ikke nok med det, men han kendte en farmer som skulle paa tur I et fremmed land og paa den grund havde han hyret en mand til at passe farmen og nu var karlen blevet meget syg saa han manglede en anden.

Det var lige noget for mig, nu havde jeg job til efteraaret og den tid den sorg.

Men den skriver vi mere om naeste gang.

mvh Peder Damgaard

Jeg har i lang tid ledt efter Pers 2Xtipoldefars bror Mads Christian Christensen Husteds død, ikke fundet ham.
For et stykke tid siden sendte jeg en mail til Erik Fogh Rasmussen, der arbejder på Rækkermølle.dk. Arkivet dækker det område hvor Mads boede Hanning, Finderup, Bølling og Sædding.
Mads var Gaardejer på Skræbsgaard i Hanning, faderen havde tidligere været Forpagter af Borris Præstegaard, som dengang også var Lærerseminarium. Han købte Skræbsgaard i 1828, 2 år efter Seminariet var nedlagt. Mads overtog gården efter faderens død i 1839.
Mads blev gift i 1841 med Ane Pedersen, de fik 4 døtre og det var hos datteren Johanne Marie, Mads boede efter han solgte gården. Han døde den 5. december 1886 i Velling, Ringkøbing Amt

Så stor tak til Arkivleder Erik Fogh Rasmussen og hans hjælpere på Arkivet
Der må findes et skifte, så den må vi finde næste gang vi kommer til Viborg.

Arkivet har meget at byde på. Se her, igen et levende arkiv.
Så nu er jeg spændt på om også Mads Christians bror Niels Christian Christensen Husted er at finde.
Måske brugte Niels Christian, som Mads, heller ikke navnet Husted.
Sidst set som Skolelærer i Sædding i 1834, men det tror jeg også på lykkes.
Erich Husted skrev en selvbiografi, måske det er andre af Hustederne der har gjort det samme.

Jeg har forsat gang i Familien Habekost, stor tak til Peter Poulsen Habekost i Danmark og Peder Habekost Damgaard i Canada, som er i fuld gang med at kontakte Habekost der er i Canada.

Stokholm træet er også opdateret, Tak til Bente

Hvor er det bare dejligt med al den hjælpsomhed.