I ferien var vi på besøg på
Rækker Mølle Arkiv. Det er et lille fint Lokal Arkiv, der holder til, i kælderen under plejehjemmet.
Der fik vi nogle fine oplysninger om Husted slægten, der i blandt at Pers
Tiptipoldefar Erich Husteds bror Niels Christian Husted, ikke var lærer, men Gæstgiver i Nyborg.
Det sidste vi vidste, var at han var skolelærer i Sædding, men det må jo ikke have været den vej, han har ønsket. Hvor han er fra 1834 - 1847, hvor han forlader Skræbsgaard, vides endnu ikke.
Skiftet i 1839 giver ikke noget svar på det spørgsmål.
Kilde: Billedet stammer fra Hanning bogen. Side 195.
Hanning-Bogen kan købes på Arkivet.
Skræbsgaard er i dag desværre kun en ruin.
Gården købte Niels Christian Husteds far,
Christen Madsen Husted, i 1826 efter han havde forladt Borris Præstegård, hvor han havde været forpagter i mange år.
Niels Christians far dør i 1839 på Skræbsgaard, hvor han er Aftægtsmand hos sønnen
Mads Christian
Niels Christians mor, Maren Christensdatter, dør også hos sønnen Mads Christian den 9. januar 1854 Aftægtskone i Skæbsgaard 81 år gammel.
Inden Niels Christian rejste fra Skræbsgaard, havde han været tjenestekarl ved broderen Mads, som en anden bror Niels Peter Christensen Husted også var.
I 1867 sælger Mads Christian Skræbsgaard og køber gaarden Bratbjerg, hvor broderen Niels Peter dør 28. februar 1880, død af Tærring 63 år gammel. Tjenestekarl og ugift
Niels Christian rejser fra Skræbsgaard til
Erholm Hovedgaard hvor han var Tjener. Han har været der i 3 år og sikkert lært faget godt og grundigt inden tog til Nyborg.
Niels Christian er forlader Erholm og drager nu mod Nyborg. den første tid dog ikke som Gæstgiver.
Han bor på Hotellet i FT 1855, han er så blevet Gæstgiver på et tidspunkt i mellem 1855 og 1860.
Da broderen, Mads Christian, dør, ses der at et af Mads Christians børn, nemlig Maren Madsen opholder sig hos farbroderen.
B. 80 - 5120. Ringkøbing Købstads Dødsanmeldelsesprotokol 1886 - 87
6/12 1886
Anmelder: sognefogeden i Velling.
Afdøde: Fhv. Husmand, Enkemand Mads Christian Christensen af Velling (tidl. Hanning) 81 Aar gl.
Død igaar 5/12
Arvinger:
Afdøde og tidligere afd. Hustrus Fællesbørn.
1. Kristine Madsen g.m. Gmd. Niels Nielsen Halby i Stauning.
2. Johanne Marie Madsen Enke efter Gmd. Bertil Christensen af Velling.
3. Maren Madsen hos en Farbroder i Byen Nyborg paa Fyen. Alle fuldmyndige.
Folio i Skifteprotokollen: 365
Af skiftet fremgår der at afdøde intet efterlader sig.
Hvem der arver Niels Chrstian Husted i Nyborg, er endnu ikke opklaret.
Det må vente til vi engang kommer til Odense.
Målet var at finde og følge Pers tiptipoldefars søskende, det er hermed gjort.
Undervejs er der dukket nye Husted op, som skal på plads, nogle skal findes fødte andre døde.
Man bliver aldrig helt færdig, heldigvis.
Tak til Rækker Mølle og Jens-Chr. Emborg for den fine hjælp.