Jeg har i lang tid ledt efter Pers 2Xtipoldefars bror
Mads Christian Christensen Husteds død, ikke fundet ham.
For et stykke tid siden sendte jeg en mail til Erik Fogh Rasmussen, der arbejder på
Rækkermølle.dk. Arkivet dækker det område hvor Mads boede Hanning, Finderup, Bølling og Sædding.
Mads var Gaardejer på Skræbsgaard i Hanning, faderen havde tidligere været Forpagter af Borris Præstegaard, som dengang også var Lærerseminarium. Han købte Skræbsgaard i 1828, 2 år efter Seminariet var nedlagt. Mads overtog gården efter faderens død i 1839.
Mads blev gift i 1841 med Ane Pedersen, de fik 4 døtre og det var hos datteren Johanne Marie, Mads boede efter han solgte gården. Han døde den 5. december 1886 i Velling, Ringkøbing Amt
Så stor tak til Arkivleder Erik Fogh Rasmussen og hans hjælpere på Arkivet
Der må findes et skifte, så den må vi finde næste gang vi kommer til Viborg.
Arkivet har meget at byde på.
Se her, igen et levende arkiv.
Så nu er jeg spændt på om også Mads Christians bror Niels Christian Christensen Husted er at finde.
Måske brugte Niels Christian, som Mads, heller ikke navnet Husted.
Sidst set som Skolelærer i Sædding i 1834, men det tror jeg også på lykkes.
Erich Husted skrev en selvbiografi, måske det er andre af Hustederne der har gjort det samme.
Jeg har forsat gang i Familien Habekost, stor tak til Peter Poulsen Habekost i Danmark og Peder Habekost Damgaard i Canada, som er i fuld gang med at kontakte Habekost der er i Canada.
Stokholm træet er også opdateret, Tak til Bente
Hvor er det bare dejligt med al den hjælpsomhed.