Maj-Britt og Pers blog

I dag fylder Lasse, min nevø 18 år.
Her fra os skal der lyder et kæmpe tillykke med dagen

Da Per og jeg var i Aalborg købte jeg et par bøger om Aalborg.
Den ene jeg købte var Til glæde og salighed. Den glæder jeg mig til at læse. . Bogen er fra 2007

På samme liste men fra 1996 købte jeg Aalborg og Garnisonen, den har jeg kigget lidt i.
I bogen er der på side 35 et fint billede af en sølvtobaksdåse, som er lavet af en af min 3 X tipoldemors søster Maren Pedersdatters efterkommer guldsmeden Peder Ørsnæs i 1852 i Aalborg.
Tobaksdåsen er lavet til Overkommandersergent Leornard Lorentzen. Det er lidt sjovt at finde, ting og sager som er lavet. af dem som er i vores slægtstræ

Mens jeg ledte efter det link til Selskabet for Aalborgs historie, faldt jeg lige over en anden bog som jeg gerne vil eje, nemlig bogen om Forsvundne gader og gyder i Aalborg, så den har jeg bestilt. Bogen er fra 1970.
Så det bliver sjovt at finde de gader som mine aner boet og levet i.
I dag kan man når man går rundt i Aalborgs midtby, se på de gadeskilte der hænger på husene, hvornår gaden er fra, det er en sjov og god ide.

På Aalborg Leksikon som er et historisk opslagsværk under udarbejdelse, kan man finde små korte historier om gaderene.

Maren Pedersdatter boede i 1840 i Maren Poppes Gyde

En anden ny bog i reolen er Fra Krag til Krølle-Bent
Bogen fik Per på det sidste Brugerråds møde den 11 januar Bogen er udgivet af Statens Arkiver.
Den kan enten købes eller hentes i en PDF fil på Statens Arkivs Hjemmeside

Hjemmesiden er opdateret, men de nye fund fra Viborg.
Efter en dejlig tur til Viborg og Aalborg, er de sidste fund nu skrevet ind


Uanset hvor nemt det er blevet at forske, fordi der på nettet er så mange gode ting, er der intet der kan slå at besøge et arkiv, det er lige fantatisk hver gang.



Der var tid til at finde lidt til andre, her er et udsnit af et skifte, til Jytte.

Efter vi havde forladt Viborg, gik turen mod Aalborg, med et stop i Skanderborg.
Søndagen gik vi tur, men vejret var bestemt ikke det bedste, men en tur i Jomfru Ane Gade, det var vi.
Vi har også en tur på Ellidshøj og Freslev kirkegård, det gav nu ikke noget resultat.

Mens Per passede sit arbejde om mandagen, har jeg brugt lidt tid i Aalborg.
Jeg har flere Aner der kommer fra byen, så derfor var det en god lejlighed til at kigge lidt rundt.

Jeg var i Budolfi kirken, hold da op hvor er den flot.
Indvendig er den flot, så har du ikke besøgt kirken, så gør det næste gang du kommer til Aalborg.
Se bare Kirkestolene

På Kirkespiret er Aalborgs vartegn en Hane.
Du kan læse om Budolfi her, flot side

På turistinformationen, har de meget materiale om Aalborg, så der fik jeg en fin folder " Du gamle Aalborg" så med den i hånden gik jeg rundt i det gamle Aalborg.
Jeg kom selvfølgelig også forbi Jens Bangs Stenhus.
Hvor er den bare flot, huset er opført 1624 af Storkøbmanden Jens Bang.
På gavlen mod Rådhuset sidder Jens Bang og rækker tunge ad Rådhuset. Selvom han var Aalborgs rigeste mand, blev han aldrig medlem af Bystyret
Brochuren som jeg havde i hånden, er udgivet af Det Obelske Familiefond og Aalborg Turistforening, der er 2 ture i folderen.
Budolfi-Byen - Købmændenes by er tur 1, det var den jeg var på.
Frue-Byen - Lensmandens by er tur 2, den har jeg til gode.

Herlig by.

Her efterlod jeg Per og tog toget tilbage til Valby. Per kommer senere på ugen.

Per var en tur på Stadsarkivet, for at kigge i Det Danske Udvandre Arkiv, vi tænkte at måske vores Kirsten Marie Villadsdatter var udrejst, men det ser det ikke ud til.



Vi har lige et par fødselsdage, Pers mor og, min niece Lene tillykke til jer begge

Jesper vores søn fylder i 24 år i dag, vi ønsker dig en herlig dag og et stort tillykke.

Det Nye aar 1954

Ja saa er Jul og Nytaar overstaaet. For mig er ferien slut, nu skal der arbejdes. Min Storebror har allerede vaeret paa en savmoelle foer Jul men det var nu ikke et godt sted saa vi proevede at faa arbejde paa en savmoelle hvor vi kunne i det mindste vaere sammen om aftenen. Sproget gik godt nok for os begge og vi snakkede heller ikke Dansk naar der var andre i naerheden, det ville vaere uhoeflig, syntes vi.

For at komme op i skoven maatte vi over paa den anden side af Slave-soen (Lesser Slave Lake) og det var kun lastbiler som fik lov at koere over den paa en is-vej. En is-vej er et bredt stykke vej hvor sne er skubbet ud til siderne og vand pumpet op imellem snedriverne. Det fryser saa i loebet af kort tid og saa pumpes vand igen, til der er godt en halv meter tyk is at koere paa. Vi var heldige i at vi kunne komme i skoven kort efter Nytaar. Lastbilen vi kom med var en naesten ny Tre-tons Chevrolet og paa vejen derop, jeg siger op for det var Nordpaa, bestemte vi at naar vi havde penge nok til det ville vi koebe en lastbil og selv fragte toemmer ud. Det blev der altsaa aldrig noget af idet vi saa hvordan de lastbiler blev ramponeret i loebet af bare een vinter. Det var gerne nogen som soegte arbejde i skoven, gik imod advarslen foer de kom paa vejen over soeen og dermed blev skyldige i faerdsels uheld, og jeg forstaar det ikke rigtig, men det var altid lastbilerne det gik ud over for de kunne ikke faa kascoforsikring saa de koerte sommetider for langt ud i siden for at undgaa uheld. Det skete de vaelted, eller ramte et trae, men for det meste var det bare at de sad fast og skulle saa vente paa en anden lastbil til at traekke dem derfra, det gik sjaelden uden skrammer.

Fra Slavesoeen op til savmoellen var der godt halvtreds km og det to halvanden time, jeg sad i midten og min bror sad saa ved doeren, der var ellers ikke plads til mere end to men hvad skulle vi goere? Vi havde ingen koeretoj af vort eget. Chaufoeren var nu heller ikke af de smaa, maegtig store arme havde han, og hver gang han skulle skifte gear, gearstangen sad i midten af foererhuset og jeg havde et ben paa hver side af den, saa fik jeg en albue i kinden, det syntes han var sjovt, hundred og sytten gange senere sagde han “You never learn, do you? Ha ha” “Du laerer aldrig, goer du” ha ha”

Vores sengetoej og nogen extra stroemper havde vi spaendt bag paa, i en saek, og de var kolde og klamme da vi endelig kom til vejs ende. Vi blev vist hen til et skur hvor vi skulle sove og der pakkede vi sengetoejet ud, “Jeg kan da ikke vide om det vil blive toert foer vi skal i seng” sagde min bror, det havde jeg slet ikke skaenket en tanke, men vi fik ild braende ovnen, som var lavet af det tyndeste metal jeg nogensinde har seet, og i loebet af knap en time var det ubehagelig varmt i skuret, to vinduer, en paa hver side, og en doer som var lavet af braedder med knasthuller og det hele. Haengslerne var lavet af et gammelt drivbaelte og soemmet paa med alt for lange soem.

Nu lydder det nok at jeg klager mig, men det goer jeg absolut ikke. Lille venner, som Fjorten-aarig tjente jeg paa en gaard I Danmark og jeg vil sige at mit sove-vaerelse der var ikke meget bedre, og loennen meget daarlig. I mit foerste job I Canada fik jeg halvtreds dollar I maaneden og kost og logi. Nu ville jeg saa arbejde for fem dollar om dagen og kost og logi. Jo det bliver bedre hvert aar. Vi arbejdede fra klokken syv morgen til seks om aftenen. Vi fik davre klokken seks morgen, middag klokken tolv, og saa aftensmad klokken halv syv, og det var det bedste mad og nok af det. Jo det var dejligt.

Saa med arbejde, ja det var lidt anderledes fra det man er vant til. Vi havde regnet med at skulle meldes ind foer man begyndte, men det blev der ikke noget af. En stor kraftig fyr, med fuldskaeg, sagde bare til os at hvis vi kom for at arbejde saa gaa derover og hjaelp dem og hvis ikke, saa gaa hjem.

Jo, vi kom for at arbejde og gik hvor han sagde vi skulle gaa, rundsaven var igang og jeg blev sat til at stavle planker i sorteret stil efter laengde, tykkelse og bredde, nemt nok synes jeg. Det var knap saa nemt som jeg havde regnet med da de begyndte for alvor at save braedder, uhha som det gik. Det var ikke laenge foer frakken kom af, hoved beclaeding var det naeste.

Saa blev det middag, og jeg var sulten, i loebet af faa minutter havde jeg guffet to store tallerkenfulde kartofler, kotoletter og groensager ned og der var plads til et aeble ved siden af, ja det var dejligt.

Middagstimen gik hurting, saa ud at stavle braedder igen. Jeg fik ondt i ryggen og i foedderene, men det gaar nok, bare man bliver vant til det. Jeg skal nok sove godt inat taenkte jeg.

Mine luffer var ikke beregnet til den slags arbejde og da vi fik vores aftensmad blev vi henvist til et andet “Skur” hvor vi kunne koebe nye handsker, luffer, tobak og meget andet. Det var en Indianer kone som ejede det og hun viste os saa hvad hun synes var de beste luffer for den slags arbejde. Ja godt nok, taenkte jeg, for to dollar og ti cents, naesten en halv dags arbejde, men det var nu godt nok for det var som hun sagde, de holdt til godt en maaned hvor de andre for en dollar kun en dag.

Aftensmaden var mindst lisaa godt som middagsmaden, nu var det saa med at komme i seng. Min Bror var lisaa oem som jeg var og nu var der ingen varme i vores “soveskur” saa vi maatte have ild paa den foer vi gik i seng. En halv time senere var det saa igen varm og godt og vi gik I seng. Klokken godt fire om morgenen vaagnede jeg op, nej hvor er det koldt. Ilden var braendt ud for lang tid siden, der var is paa min dyne langs vaeggen og min bror laa og snorkede.

Saa noget toej paa og ud efter noget kloevet trae og saa begynder vi igen med at varme “Hotellet”op.

Paa vej til “spisesalen” kom “fuldskaeg” hen til os og spurgte om vi sov godt, ja, saa near som i morges da ilden gik ud. Jamen det kan undgoeres forklarede han, for bare en dollar i ugen kan man faa ilden passet af manden hvis kone har “butikken”. Det gjorde vi saa, og manden var vaeldig flink, jeg tror ikke hverken jeg eller min bror vaagnede op om natten mere end maaske to gange i den naeste maaned. Og prisen blev at ned til to dollars om maaneden fordi vi selv gjorde rent i skuret.

Tiden gik godt, nu har vi Februar maaned og blevet vant til det tunge arbejde. Men saa var der een af skovarbejderne som sagde op, hvis nok fordi han ville hjem til familien, og saa blev jeg sourgt om jeg ville hellere arbejde iskoven, loennen var den samme men timerne lidt kortere. “ja det vil jeg gerne” sagde jeg, jamen saa bare gaa hen og koeb en oekse og gaa med den naeste lastbil ud i skoven. Oeksen kostede fem dollar og det havde jeg egentlig regnet med at de ville betale, men nej, de sagde at hvis oeksen var min ville jeg passe bedre paa den, og det kunne der vaeree noget om.

“Fuldskaeg” skaerpede den og saa kom jeg med den naeste lastbil ud i skoven. Det lydder maaske saert at kalde ham Fuldskaeg, men det var hans kaelenavn, man kendte ham kun som “Beard” og han var ikke den ensete som havde fuldskaeg, men han havde det absolut paeneste fuldskaeg og var stolt af det.

Skovarbejde var noget helt andet og jeg vidste fra den foerste dag at der ville jeg ikke blive ret laenge.

Traeerne var faeldet med motorsav og laa kryds og tvaers oven paa og under hinanden. Grenene skulle hugges af taet paa stammen,og man, i mange tifaelde skulle balancere paa en stamme imens man slog grene af en anden og det skulle gaa hurtig. Middagsmad var med i en pose og var gerne, om ikke frossen, saa meget kold, og kun en halv time middagstid. Man skulle passe godt paa naar lastbilerne trak traeerne ud til vejen for det skete mange gange at toppen af traeet blev trukket udenom et andet trae og virkede som en pisk.

Tre dage saa var det nok. Jeg kunne slet ikke foelge med til de andre og et par gange havde det near gaaet ud over taeerene med oeksen. Jeg spurgte Fuldskaeg om der var en plads paa selve savmoellen eller om jeg maaske skulle finde noget andet job. “Nej Nej“ sagde han “bliv du bare her, du kan gaa tillage og sortere braedder.” Oeksen har jeg endnu, den vil jeg ikke af med.

Det gik godt til i begyndelsen af March. Der var en ung mand som blev alvorlig kvaestet og blev koert paa hospital. Saa kom der et par fyre fra storbyen og de skulle saa forsikre at arbejdet var ufarligt og det var det slet ikke. Loven var at man skulle vaere mindst atten aar gammel for at arbejde der, og jeg var seksten og blev sendt hjem.

Jeg fik job paa banegaarden, ikke for jernbanen, men for et compani som fragtede traestammer for papir fabrikkerne. Loennen var den samme som foer uden kost og logi. Det varede ikke laenge foer jeg fik lov til at goere det paa contract, ti dollar pr banevogn. Jeg kunne nemt laesse en banevogn paa een dag. Det var haardt arbejde, stammerne var tre meter lange og skulle staa op I vognen, nogen af dem var for store til at jeg kunne selv rejse dem saa Far ville gaa med mig om aftenen og hjalp med at rejse de alt for store.

Saadan gik det saa til den foerste Maj og jeg stak af sydpaa igen.

Det var en oplevelse som jeg holder meget kaer.

mvh

Peder Damgaard

Så er første dag på Landsarkivet i Viborg vel overstået.
Vi startede hjemmefra Valby kl. 7.00 i morges, og havde en god tur til Viborg.
Vi har købt Harry Potter på Lyd cd. Tiden går så dejlig hurtig på de lange ture, så det kan varmt anbefales.

Så har jeg fundet lidt til Jytte Bylov om vores fælles ven, Dannebrogsmand Jens Poulsen Augustenborg, der er brugt mange timer på ham. Han var på et tidspunkt helt opgivet.
Jeg havde sagt til Jytte hvis jeg fandt ham kostede det 2 tuborg.
Jeg fandt ham i Kolding død i 1870 ved et tilfælde, og der var gået så lang tid siden snakken om de 2 tuborg, så det var glemt. Men Jytte glemme ikke sådan. Så en dag stod der en fin pakke udenfor vores dør, men hilsen fra Jens Jensen, selvfølgelig uden Augustenborg. Der gik lidt tid inden det gik op for mig, hvor de øl kom fra, men lige pludselig var den der.
Nå, men i dag er skiftet i hus, lige nu forsøger Per at få billederne sendt. Det er dog ikke lykkedes endnu, men måske lykkes det.
Derudover har vi et skifte fra Laurids Jensen Augustenborg, så i den kommende tid har Jytte lidt at gå i gang med.

Så har jeg været i Jordrup og finde en af mine Damm, som jeg fandt ved et tilfælde i en FT.

Hans Peter Damm var en halvbror til min tipoldefar Lorentz Peter Damm. Hans Peter blev gift med Anne Marie Falk en torsdag, så den første tanke var, at der skal nok være barnedåb om søndagen. Men det ser ikke ud til at parret får børn, hvis de ellers bliver i sognet, hvilket jeg tror de gør.
Desværre er kirkebøgerne kun afleveret indtil 1928, så det må vente til en anden gang.

Vi forsætter jagten i morgen.

Gården på billedet er Horstedgaard i Højen, billedet var et af dem vi fik, da Chris og Shirlee var i Danmark i maj 2007.
Deres forældre emigrede til USA i 1903, kortet er jo fint dateret til julen 1911, det må have været rart at få billedet, når man som de var langt hjemmefra
Horstedgaard var Chris og Shirlees Tipoldefar der ejede gården.
På Højen kirkegård er der et meget flot sten med Niels Vinkel Marcussen.
Billedet er udlånt af Joan Bedsted

Da familien Vinkel og Lomholdt forlod Danmark i 1903, må Højen have set ud som på Billedet
Postkortet fra Højen by er også et af de billeder, Chris og Shirlee, havde med til Danmark

Fredag og lørdag vil Per og jeg tilbringe et par dage på Landsarkivet i Viborg.
Det er altid dejligt selv at finde de arkivalier vi har brug for. Vi kan nå en masse, og vi plejer at få det med os hjem, som vi har planlagt.

Denne gang vil jeg kigge i Jordrup kirkebog, jeg faldt for et stykke tid siden i en Folketælling over en af "mine" forsvundne Damm, så ham skal jeg have kigget efter.

Så er planen også at jeg vil finde lidt til Chris som tak for de fine gravsten, hun har sendt til os.
Det er godt nok søsteren der slægtsforsker, men nu får Chris det.

Næsten fra jeg startede med at slægtsforske, har jeg sammen med Jytte Bylov, forsket i slægten Augustenborg. Det var nemt til at starte med, familien var i Bække og de omkring liggende sogne, men familien Augustenborg begynder som så mange andre familie at bevæge sig længere og længere væk. Der er i dag efterkommere af slægten i Australien og USA.

Vi har brugt lang tid på at koble Jyttes og min slægt sammen, men det lykkedes ikke rigtigt. Det tætteste vi kommer, er Jyttes Tipoldefar Andreas Jensen Augustenborg, der gifter sig 2. gang med en kusine til min 2Xtipoldefar Jens Pedersen. Så det gælder vist ikke, men vi har hygget os meget med at lede her og der.

Andeas Jensen Augustenborgs ældste søn Laurids Jensen Augustenborg, har været gift 2 gange, men hvem var første hustru, og hvor og hvornår døde hun?
Jeg håber at Jytte får hjælp til Sørullerne på DIS Opslag. Det kan måske give et hint om hvor han hvor han var. Det meste af tiden var han i Kolding, men kirkebøgerne derfra er tjekket flere gange.
Da vi endnu ikke kender navnet på første kone, er det svært at lede efter et skifte, som jo er oplagt.

Helt tilfældigt faldt jeg over et barn, som Laurids Jensen Augustenborg blev udlagt som far til . Barnet blev født i Vinding 1874, desværre døde det ret hurtigt efter fødslen.

Men vi får se, hvad det lykkedes mig at finde om slægten Augustenborg.
Hvis du kan bidrage med oplysninger til Augustenborg slægten, så send Jytte en mail, adressen finder du på hendes hjemmeside.

Per skal til Aalborg for at arbejde, så jeg fik lige et par feriedage, som jeg vil bruge på Stadsarkivet i Aalborg.
Der ikke planlagt noget bestemt, jeg har ikke været der før, men har da nogle ideer om hvad jeg gerne vil finde.

Der ud over vil vi bruge lidt tid på vores nye projekt, som vi prøver at få stablet på benene i løbet af foråret eller sommeren.
Så vi håber på godt vejr og ikke for meget sne, da vi skal have gang i kameraerne.


Der dukker fra tid til anden mail op der er sendt via oplysningssskemaet, det vil være dejligt hvis der kom en mail adresse på, dels kan jeg så sætte kilde på, men også spørge, hvis jeg er i tvivl.

På kirkgården hvor Christian C. Husted og hustru er begravet er også deres 3 døtre med ægtemænd begravet.
Dem har Chris Farmer også sendt til os.

Anna Husted var ældste datter og gift med Otis Orval Watson, der var et enkelt barn i ægteskabet Kenneth Husted Watson, som vi ikke ved så meget om. Kenneth Husted Watson ved vi var gift og at han døde i januar 1966.
Datter nummer to er Harriet hende ved vi ikke meget om. Hun var gift med Charles Erwin Ewing hvorfor han ikke er på samme sten er uvist. Han døde i 1940.
Der var en søn, Glen, i ægteskabet, som vi ved intet om.
Yngste datter Ella var gift med Lucius Icabod Friesbie.
Dem ved vi lidt mere om. Også deres søn Lawrence og hustru Barbara Romine er begravet på kirkegården




Nu venter vi posten fra Chris kommer til Danmark, så vi kan se hvad det er hun har fundet til os.

Den flotte gravsten har vi fået fra USA
Vi mødte i maj måned 2007 Shirlee og Chris, de er søstre og er efterkommer af Lomholt.
Chris lovede at hun ville kigge efter Husted i Lincoln, når hun skulle holde jul hos et af sine børn.

Det huskede hun i en travl juletid, hvor er det bare fint at hun fandt tid.

På årets sidste dag fik vi mail fra Chris med et billede af Christian og Louise Husteds gravsten. Så det er det fine billede der er første afsnit i 2008 i bloggen.

Hvor er det bare dejligt, at gravsten andre steder end i Danmark bliver bevaret.