Thursday, December 20. 2007
Den første jul i Canada af Peder Damgaard
Det er saa tillaeg nummer 4
Jul 1953, 1ste Jul for familien Damgaard I Canada.
Jul, den tid af aaret hvor alt godt skeer til naesten alle og enhver, skulle fejres i vort nye hjem i Canada.
Jeg kom hjem en uges tid foer, mest for at hjaelpe lidt til med at faa humoer i familien. Saerlig min Mor, hun laengtes hjem til Danmark. Hun havde mange soeskende som hun altid foer havde fejret, paa en eller anden maade, jul sammen med og nu var hun langt vaek fra dem alle. Moebler var der slet ikke spor af i huset. Der var baenke ved bordet og de blev flyttet ind i stuen i tilfaelde af gaeste-besoeg.
Jeg havde lige lavet et hunde-hus for naboen og han havde en masse braeder tilovers saa jeg spurgte ham om der var noget af det han ville saelge. “Tag bare hvad du skal bruge,” sagde han “der er jo ikke nok til et hus men, ja tag bare det du skal bruge.”
Han laante mig en sav og en hammer og jeg koebte soem hos koebmanden i byen og saa lavede jeg to laenestole, een til Far og een til Mor. De var langtfra koenne men Mor lagde en enkelt-sengs dyne over hver af dem og saa var de dejlige at sidde i. “Ja hvorfor havde jeg ikke taenkt paa det foer” sagde Far, han havde kobt en Divan, kaldte de den, og den var ogsaa god nok men “laenestolene” kunne man naesten falde I soevn i. Der var stadigvaek toemmer tillage saa jeg lavede et hundehus af resten.
Traeet blev pyntet med Danske flag strimler og noget hjemmelavet pynt. Stearin lys fra koebmanden og en hjemmelavet stjerne i toppen.
Mor’s humoer var stadig ikke rigtig. Hun manglede sine venner og familie. Far, hvis han laengtes, skjulte det godt, det vil sige, man kunne godt maerke at der var noget manglende. Han havde jo arbejde og tiden gik helt anderledes for ham som Lille Mor.
Jul bliver fejret i Canada December den 25nde, vi var vant til at fejre Jul den 24nde og nu skulle vi saa fejre Juleaften i vores nye land. Mor lavede alt saa Dansk som hun kunne, Far havde koebt en stor flaske vin (fire liter for tre Dollars) dagen foer, og kalkunen var i ovnen da, lige paa en gang kom der besoeg af nogle damer fra omegnen og de kom med gaver, gaver I form af mad, smaakager, flaeske steg, ja og en pakke cigaretter til Far. Hvor var de fra og hvordan kender i dem spurgte jeg.
De er vores nye venner fra omegnen sagde Mor, hun havde laert dem at kende fra Kirken, og fra arbejdspladsen (hun arbejdede tre dage i ugen paa farmen hvor de boede)
Det hjalp paa humouret. Mor lavede kaffe og ud kom nogen af hendes hjemmelavede smaakager og saa gik snakken. Der var een dame som kunne snakke Norsk, en anden Svensk, de andre kun Engelsk men det gik fint.
Saa blev det spisetid, Far var kommet hjem og Mor havde alt parat, Far havde haft Vinflasken udenfor i sneen for at koele af. Og der var et par stearinlys paa bordet (en gave fra een af gaesterne) Jo, det var rigtig hyggeligt
Den aften, vi sad rundt om traeet og sang Danske julesalmer, og Far laeste Jule-evangeliet, Mor sad der og smilede og da Far var faerdig med at laese havde vi boen sammen og saa vidt jeg husker fra forrige aar, var det nu tid at aabne julegaverne, men Mor sagde lisaa stille, “Kan vi ikke lige synge Julen har bragt vesignet bud, en gang mere?”
Det var helt sikkert den bedste Juleaften jeg nogensinde har vaeret med til. Man kunne godt maerke at der var ikke penge til noget stort hvad fest angaar, men der var en vis kaerlighed i hele familien som jeg aldrig foer har oplevet.
Julen kom og Julen gik, det var nu om at faa noget braendsel koert hjem for at holde huset nogenlunde varmt. En nabo gav os lov til at faelde nogle gamle visne traeer og de var kun en halv km vaek saa jeg lavede en slaede og koebte en oekse og saa gik der et par dage eller tre med det. Farmeren havde en Rund-sav hvorrned vi savede det i stykker 40-50 cm og kloevede det bagefter.
Saa gik det sydpaa igen. Min aeldste bror havde sagt at vi kunne godt faa arbejde paa en savmoelle 50 km nordpaa, men foerst maatte jeg ned og snakke med Olaus Fjelstad, jeg ville vaere sikker paa at han ikke havde noget imod at jeg ville have fast arbejde et andet sted. Vi koerte et par laes braendsel den naeste dag, men saa kunne han ogsaa se at det var nok. Jeg pakkede min lille kuffert og saa hjemad, Nordpaa og forhaabentlig arbejde paa savmoellen.
Tak til Peder Damgaard for de fine historier fra den første tid i Canada, vi ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår
Jul 1953, 1ste Jul for familien Damgaard I Canada.
Jul, den tid af aaret hvor alt godt skeer til naesten alle og enhver, skulle fejres i vort nye hjem i Canada.
Jeg kom hjem en uges tid foer, mest for at hjaelpe lidt til med at faa humoer i familien. Saerlig min Mor, hun laengtes hjem til Danmark. Hun havde mange soeskende som hun altid foer havde fejret, paa en eller anden maade, jul sammen med og nu var hun langt vaek fra dem alle. Moebler var der slet ikke spor af i huset. Der var baenke ved bordet og de blev flyttet ind i stuen i tilfaelde af gaeste-besoeg.
Jeg havde lige lavet et hunde-hus for naboen og han havde en masse braeder tilovers saa jeg spurgte ham om der var noget af det han ville saelge. “Tag bare hvad du skal bruge,” sagde han “der er jo ikke nok til et hus men, ja tag bare det du skal bruge.”
Han laante mig en sav og en hammer og jeg koebte soem hos koebmanden i byen og saa lavede jeg to laenestole, een til Far og een til Mor. De var langtfra koenne men Mor lagde en enkelt-sengs dyne over hver af dem og saa var de dejlige at sidde i. “Ja hvorfor havde jeg ikke taenkt paa det foer” sagde Far, han havde kobt en Divan, kaldte de den, og den var ogsaa god nok men “laenestolene” kunne man naesten falde I soevn i. Der var stadigvaek toemmer tillage saa jeg lavede et hundehus af resten.
Traeet blev pyntet med Danske flag strimler og noget hjemmelavet pynt. Stearin lys fra koebmanden og en hjemmelavet stjerne i toppen.
Mor’s humoer var stadig ikke rigtig. Hun manglede sine venner og familie. Far, hvis han laengtes, skjulte det godt, det vil sige, man kunne godt maerke at der var noget manglende. Han havde jo arbejde og tiden gik helt anderledes for ham som Lille Mor.
Jul bliver fejret i Canada December den 25nde, vi var vant til at fejre Jul den 24nde og nu skulle vi saa fejre Juleaften i vores nye land. Mor lavede alt saa Dansk som hun kunne, Far havde koebt en stor flaske vin (fire liter for tre Dollars) dagen foer, og kalkunen var i ovnen da, lige paa en gang kom der besoeg af nogle damer fra omegnen og de kom med gaver, gaver I form af mad, smaakager, flaeske steg, ja og en pakke cigaretter til Far. Hvor var de fra og hvordan kender i dem spurgte jeg.
De er vores nye venner fra omegnen sagde Mor, hun havde laert dem at kende fra Kirken, og fra arbejdspladsen (hun arbejdede tre dage i ugen paa farmen hvor de boede)
Det hjalp paa humouret. Mor lavede kaffe og ud kom nogen af hendes hjemmelavede smaakager og saa gik snakken. Der var een dame som kunne snakke Norsk, en anden Svensk, de andre kun Engelsk men det gik fint.
Saa blev det spisetid, Far var kommet hjem og Mor havde alt parat, Far havde haft Vinflasken udenfor i sneen for at koele af. Og der var et par stearinlys paa bordet (en gave fra een af gaesterne) Jo, det var rigtig hyggeligt
Den aften, vi sad rundt om traeet og sang Danske julesalmer, og Far laeste Jule-evangeliet, Mor sad der og smilede og da Far var faerdig med at laese havde vi boen sammen og saa vidt jeg husker fra forrige aar, var det nu tid at aabne julegaverne, men Mor sagde lisaa stille, “Kan vi ikke lige synge Julen har bragt vesignet bud, en gang mere?”
Det var helt sikkert den bedste Juleaften jeg nogensinde har vaeret med til. Man kunne godt maerke at der var ikke penge til noget stort hvad fest angaar, men der var en vis kaerlighed i hele familien som jeg aldrig foer har oplevet.
Julen kom og Julen gik, det var nu om at faa noget braendsel koert hjem for at holde huset nogenlunde varmt. En nabo gav os lov til at faelde nogle gamle visne traeer og de var kun en halv km vaek saa jeg lavede en slaede og koebte en oekse og saa gik der et par dage eller tre med det. Farmeren havde en Rund-sav hvorrned vi savede det i stykker 40-50 cm og kloevede det bagefter.
Saa gik det sydpaa igen. Min aeldste bror havde sagt at vi kunne godt faa arbejde paa en savmoelle 50 km nordpaa, men foerst maatte jeg ned og snakke med Olaus Fjelstad, jeg ville vaere sikker paa at han ikke havde noget imod at jeg ville have fast arbejde et andet sted. Vi koerte et par laes braendsel den naeste dag, men saa kunne han ogsaa se at det var nok. Jeg pakkede min lille kuffert og saa hjemad, Nordpaa og forhaabentlig arbejde paa savmoellen.
Tak til Peder Damgaard for de fine historier fra den første tid i Canada, vi ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår
Calendar
Quicksearch
Archives
Kategorier
Syndiker denne blog
Blog Administration
Powered by
