Maj-Britt og Pers blog

Alt har en begyndelse, saa det er der vi begynder

I December maaned 1952, en Soendag eftermiddag kom min aeldste bror, paa cykel, over til Blaakilde ungdoms-skole paa beoeg, jeg syntes nok det var lidt maerkeligt for der var langt hjemmefra, men han var welkommen og jeg viste ham rundt paa skolen, spise-salen og udenfor havde vi en lille soe med svaner i, og det var her han endelig lukkede op for det han havde paa hjerte. Han begyndte “ Jeg er kommet I tanke om at udvandre til Canada, har du lyst til det?” det havde jeg aldrig skaenket en tanke foer nu saa jeg fik lisom en klump I halsen. Jeg vidste helt sikkert at jeg ikke kunne undvaere min bror, men paa den anden side seet, jeg kunne ikke taenke mig at undvaere mine foraaeldre og soeskende.

Edvard sagde, “Jeg er nu helt sikker paa at hvis du siger du vil med saa vil Far og Mor ogsaa gaa med til det.”

Dagen gik, vi fik aftensmad paa Blaakilde, Edvard cyclede tillage til Knudsboel, jeg gik i seng men det var nu spildt tid for jeg sovede slet ikke den nat. Mandag aften ringede min bror og sagde at han havde snakket med Far og Mor og de vilde godt med, men vi skulle love at hvis de ville hjem til Danmark i loebet af et par aar saa ville vi ikke staa i vejen for det.

Saadan gik det saa. Resten af vinteren gik med at faa papirene i orden.

Den sidste aften paa Blaakilde blev fejret og eleverne havde sat en sang sammen for min afrejse til melodien “Fyrre aar frem” Far og Mor var der og klokken elleve om aftenen koerte vi saa hjem til Knudsboel, hvor naeste dag vi skulle afsted til Canada. Far havde solgt bilen begrundet han maatte bruge den til at koere familien til Kolding Banegaard. Mor sad I bag I bilen og jeg husker hun gav lisom et lille gisp I sig da vi koerte ud af gaardspladsen men ellers var der ikke noget snak hele vejen til Kolding.

Der var ret mange som kom for at sige farvel, ja det var egentlig roerende, Mor kunne heller ikke holde taarene tillage men Far klemte hende og sagde at det er jo kun for to aar lille Mor.

Saa gik det med tog til Koebenhavn men jeg husker ikke hvordan vi kom til Norge. Den naeste dag rejste vi til Bergen hvor Stavangerfjord laa paa anker. Nej hvor var det stort. Vi gik op ad mange trapper for at komme ind paa daekket og hen til raelingen hvor vi kunne see alle de mennesker som stod og vinkede. Nogen af dem havde “Ribbons” jeg husker ikke hvad I kalder ribbons. Fra skibet smed de saa de ribbons ned og haabede at famlile-medlemmer fik fat I dem der nede.

De stod der I timevis. Der var ingen grund til at snakke med hinanden for de kunne ikke raabe hoejt nok til at nogen kunne forstaa det.

Sent den aften begyndte saa turen til soes. Det varede nu ikke ret lange, vi kom kun tre-fire timer ud paa vandet saa gik der en propeller og vi maatte liste tillage til Bergen. Foerst naeste aften kom vi saa for alvor afsted.

Ja det var en maegtig stor baad, men da vi saa kom saa langt fra land og vidste slet ikke om der var land mere, ja saa begyndte det at gaa op og ned. Heldigvis blev min bror og jeg ikke soesyge men der var mange der gjorde. Saa husker jeg lige en historie om en mand som stod ved raelingen sammen med en hel masse andre, han var aabenbart soesyg og kastede op ud over siden af skibet. Der kom en Praest hen til ham, klappede ham paa skulderen og siger til ham “Saa du har en daarlig mave, hva” “Ja daarlig, daarlig? det ved jeg da ikke, jeg kaster det da lisaa langt som de andre.”

Jeg husker ikke noejaktig hvor lang tid det tog fra Norge, det var vist nok elleve dage og saa var vi i Halifax, Nova Scotia.

De naeste seks dage gik saa med tog, gammel tog. Det var damp-lokomotiv og personvognene var nogle vaerre skure med en stor kakkelown i hver vogn, den stod saa i den ene ende af vognen, naesten roedglovn, og i den anden ende af vognen var der is-tapper I udgangs-doeren.

Det gik longsome men naturen var flot. Store byer i Ontario, Store bjerge i Montreal og lange straekninger gennem skov og tundra. Der var tider hvor man slet ikke kunne se noget paa grund af det sorte roeg fra lokomotivet.

Laengere Vestpaa var det mere og mere fattig udseende. Man saa et gammelt hus med Television antenna og en ny bil i gaardspladsen, men ingen udbygninger. Jo laengere Vest vi kom, Jo mere bleg blev Far. Ja, sagde han, “Ja, a ka e vie vodan de goer, men naa vi ka jo aalti go jem igjen”

Endelig kom vi til Edmonton, hovestaden af Alberta. Vi blev der natten over, men saa maatte vi igen paa tog resten af vejen. Godt fire-hundred og halvtreds km laengere Nordpaa. Og hvis vi troede at de vogne paa turen fra Halifax til Edmonton var daarlige, De var slet ikke noget lignende det vi koerte med nu. Damplokomotiv, ja den var naesten den samme, vognene var noget helt andet. Kakkelovnen var der, men ingen braendsel. To af rudenrne var slaaet I stykker. Nogen af passagseerne var fulde og toilet rummet var afspaerret og med al det oel nogen af dem kunne ikke vente saa de stod lige bag ved kakkelovnen.

Mor sad og graed, Far sagde “ ja de ka no eh blyv vaerre” og det beviste sig ogsaa. Klokken var tolv om natten da vi endelig kom til Enilda hvor vi skulle arbejde.

Jeg fik for nogle dage siden en mail fra Peder Damgaard i Canada.
Han havde været inde og kigge billederne fra Bække på vores hjemmeside.
Peder Damgaard blev født i Kragelund ved Bække sidst i 30'erne.
Vi har mailet sammen og jeg har jo Peders familie i vores slægtstæ.
Peder Habekost Damgaard det er lidt hyggeligt.
Der vil være lidt mere om familien Damgaard, når vi opdaterer slægtstræet
Jeg har fået nogle billeder fra Peder.
Her er familien på gården Sølyst i Knudsbøl, Jordrup sogn.
Familien udvandrede i 1953 til Canada.
På billedet er der fra venstre Niels, Hans, Peder, Edvard, Sven Damgaard og Fru Luise og yderst til højre Bodil.

Jeg har fået Peder Damgaard til at skrive lidt fra turen til Canada.
Derfor har jeg oprettet en nye kategori Gæsteblogger.

Slægtstræet er opdateret, de forsvundne billeder er på plads igen.

Jeg har sammen med Jytte Bylov været ved at kigge på Apelone Nielsdatter.
Apelones søster Caroline hører til i Jyttes familie og broder Peder i Pers familie.

Undervejs faldt jeg over min Tiptipoldemors brors familie i kirkebogen fra Egtved.

Jens Nielsen Veltz og kone og to af børnene dør, som så mange andre dengang af Tyfus inden for ganske kort tid.

Dk-Gravsten er et nyt sted hvor alle link til fotograferede kirkegårde er samlet.
Projektet som Joan Bedsted og Torben Bank Sørensen er tovholdere på, er endnu et sted af mange, som gør livet som slægtsforskere lettere.

Per er i gang med at lave en ny version af AO-Værktøjer, som kan håndtere de nye kirkebøger som AO er i gang med at offentligegøre på nettet, ligesom problemet med at hente folketællinger er løst, i den version som er på trapperne.

På Utilis er der nu mere end 2500 indekserede kirkebøger, det er flot og der er plads til mange flere

Statens Arkiver har mange gode sider, de har også et om E-Learning

Fra spørgesmål til arkivalier
På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra problemformulering til arkivalier. Dette webbaserede kursus hjælper dig i gang. Gennem tekst, illustrative eksempler og små øvelser får du de grundlæggende færdigheder, som gør det muligt at finde de oplysninger, som du søger i arkiverne.

Kurset henvender sig til studerende, forskere og alle andre, som gerne vil i gang med at arbejde med arkivalier, eller som allerede har lavet små arkivundersøgelser, men gerne vil lære mere.

Der er et kursus for os, der gerne vil blive bedre til at læse de arkivalier vi finder, når vi slægtsforsker

Gotisk skrift

Arkivalier fra før 1875 er skrevet med gotisk håndskrift og kan være en udfordring at læse. Dette webbaserede kursus giver dig en introduktion til gotisk håndskrift, så du kan komme i gang med at bruge ældre arkivalier.

Kurset giver dig mulighed for at læse om skriftens historie og lære det gotiske alfabet at kende. Gennem en række interaktive øvelser kan du øve dig i at læse ord og uddrag af dokumenter.

Kurset henvender sig til alle, der vil i gang med at bruge ældre arkivalier.

Snart er det jul, om man bryder sig om det eller ej.

Jeg faldt lige over Arkivets historiske Julesider, som er et site hvor en række historiske institutioner samarbejder.

Jul i Arkivet en side med masser af gode julehistorie.
På forsiden står der
Der er masser af "Jul i Arkiverne".
På disse sider finder du kulturhistorie om jul,
julens traditioner, skikke og figurer.
Der er også historiske opskrifter, som kan bruges til jul -
og der er gamle dokumenter, som fortæller små historier om jul i ældre tid.

Her kan du se hvad en tugthusfange fik at spise juleaften 1824.
Flæsk og ærter, det er der nok ikke mange der får julen 2007.


Julemærker var i gamle dage noget helt andet end i dag, de blev brugt som vejrvarsler, de 12 juledage med start den 25. december viste de næste 12. måneders vejr.

Spå om vejret her kan du selv spå om næste års vejr.


De fleste af os kender julesangen " Højt for træets grønne top" men kender vi historien?
Peter Faber med familie i kirkebøgerne og folketællingerne og historien bag julesangen.

Spørg om Julen Her finder du svar på over 50 spørgsmål om Julens kulturhistorie.
Der er spørgsmål og svar om fx Julemandens rensdyr (og Rudolf), hvorfor vi holder jul, de første juletræer, nisser, kravlenisser, hvor "jul" stammer fra, - og meget andet.

Så har du lidt tid, så kig på siden, der er meget andet end det jeg har nævnt.

En anden side som også har en masse om jul i gamle dage, er Jul i Dannevang har du mere tid, så er der også der en masse om julen på
Historie - online

Det er efterhånden en god tradition at søndagen før min fødselsdag, der samles vi alle fire til en hygge søndag.
I år startede vi på Menstrup kro til kringle og lagkage. Det var et godt valg, flotte omgivelser og hyggeligt.

Derefter en lille gåtur i gennem Menstrup by. Det var hurtigt overstået, da det ikke er den største by på Sydsjælland.
Så gik turen videre til Karbæksminde og videre til Enø, hvor vi gik en lang tur. Det var lidt koldt men ellers en dejlig tur til Enø Overdrev.



Vi var jo på Jespers hjemmebane, så han valgte stedet hvor vi skulle spise aftensmad. Valget faldt på Terslev Kro. Det var et rigtig god valg, vi fik lækkert mad, det kan anbefales.
Da vi kom ud lå der et fint lag sne............ det er vist snart jul.

Jeg har kigget på det billede mange gange, uden at kunne genkende, hvem det var der var på billedet, først da jeg fik kigget rigtigt på huset, gik det op for mig hvem det er.

Huset er i dag hvidkalket, det har det været i al den tid jeg kan huske, mine oldeforældre Andreas Lorenzen Damm og Laurine Jensen boede i huset på Vognmandsvej til de døde i 1967 og 1969.


Det er min tipoldefar Lorentz Peter Damm og hans anden kone Ane Sophie Troelsen Haue, der er på billedet, og det må være fra ca. 1916. Lorenz dør i 1917.

Lorentz Peter Damm blev født i Tinglev den 31. juli 1846, samme dag som han blev døbt, blev hans mor begravet.
Året efter gifter Lorentz far sig igen, og Lorentz får i alt 9 halvsøskende, hvor af de 3 dør som små.

Han vil tilsyneladende ikke være soldat, han rømmer til Danmark.
I 1873 gifter han sig første gang med min tipoldemor Ane Kirstine Jensen fra Lejrskov, de bliver viet i Andst kirke den 21. januar
Ungkarl Lorens Peter Damm af Nagbøl
Pige Ane Kirstine Jensen af Glibstrup
Forlover
Gmd Hans Quist af Nagbøl
Gmd Jeppe Jensen af Glibstrup
Viet den 21 Jan 1873 i Andst Kirke
Tillyst den 22 - 29 december 1872 og den 5 Januar 1873.
Det haster også lidt, første barn ser dagens lys i Skanderup, familien får barnet døbt i Veerst.
Se evt. historien om Godt tipoldemor tog tipoldefar med

Selvom han er rømt, så er han i Tinglev flere gange, han står fadder til flere af halvbroderen Markus´s børn.
Lorentz stedmoder og far dør begge i 1876 i Tinglev.
I kirkebogen står der ved stedmoderens død
Død den 13 juli 1876 og begravet den 18 juli 1876.

Mette Chatarina Damm paa Tinglev Mark, en Datter af nu Afdøde Hans Hansen og ligeledes afdøde Kjesten Hansen i Aabel.
Født i Aabel den 19 marts 1819. I Aaret 1847 den 8 december indtraadte hun i Ægteskab med Efterlevende Snedker paa Tingleff Mark, Peer Christian Damm, som 1 gang var Enkemand, dette Ægteskab blev velsinget med 9 Børn, 8 Sønner og 1 Datter af hvilke Datteren og 2 Sønner døde i Deres Barndom. De endnu levende 6 Sønner:
a. Hans Peter, tjendende i Stenderup Strand i Jylland
b. Marcus Christian
c. Peter Petersen
d. Andreas Christian
e. Thomas Peter
f. Peter Christian
alle fem hjemme
I en Aarrække har hun været svaglig, hun døde af Brystsygdom i en alder af 57 Aar, 4 Maaneder, og 9 Dage
Det blev Parenteret (mindetale) i Hjemmet og holdt en
Liigtale over hende i Kirken.




I september måned er det Lorentz Peter Damms far Peter Christian Damm der dør, han dør af Tyfus næsten 61 år gammel.
Peter Christiansen, Snedker paa Tingleff Mark; en Søn af Afdøde Ægtefolk Skræder Peter Petersen paa Kraulund Mark og Hustru Metta Chatharina f. Christiansen den 19 septb 1815.
Han har været gift 2 gange, første gang indtraadte han i Ægteskab den 24de 1844 med Lena Kierstina Nissen fra ? Som døde den 4 August 1846 af Hvilket Ægteskab, der en Søn Lorentz Peter Damm, som bor i nærheden af Kolding
I andet Ægteskab indtraadte han den 8 Decmbr 1847 med Metta Chatharina f. Hansen fra Aabel, som døde den 13 Juli 1876.
Dette Ægteskab blev velsignet med 9 Børn, 8 Sønner og 1 Datter af hvilke Datteren og 2 Sønner døde i Deres Barndom. De endnu levende 6 Sønner:
a. Hans Peter, tjenende i Stenderup Strand i Jylland
b. Marcus Christian
c. Peter Petersen
d. Andreas Christian
e. Thomas Peter
f. Peter Christian
alle sammen hjemme
Han døde paa Sygehuset i Tønder af Physfus i en alder 61 Aar - mindre 2 dage.
der blev holdt Liigtale over ham i Kirken.

En tid bor Lorentz halvbror Peter hos ham i Veerst, han står fadder til et par af Lorentz børn, men forsvinder, så hvor han opholder sig efter 1884, hvor han er i Tinglev, vides ikke.
Et par af de øvrige brødre opholder sig i nærheden af Tinglev, en enkelt er i Flensborg.
Efter Lorentz første kones død i 1889 og frem til 1894 hvor han gifter sig 2. gang, klarer han sig med en husholderske, det kan læses i kirkebøgerne fra Veerst, hvor et par af dem får barn.
Den ene er Lorentz udlagt som far til.

Lorentz Peter Damm dør på Brørup Amtsygehus
I kirkebogen står der
Snedker i Bække Født i Tinglev i Sønderjylland Søn af Snedker Peter Christian Damm og Hustru Helene Kirstine Nissen, gift med efterlevende Ane Sofia af Bække, 70 år.
Ane Sofia døde på Alderdomshjemmet i Jordrup i 1935. 84 år gammel.

Lorentz Peter Damm var Snedker og Bygherre, han må have været dygtig, for i 1896, da den nye kirke i Veerst blev bygget, var han den ene af de 2 lokale håndværker der deltog i byggeriet.
Han er nævnt i Danmarks Kirker
Kunstner- og håndværkerregister
Ribe Amt

Lorentz Damm

Flere af Lorentz halvbrødre var også snedkere.
Lorentz fik i alt 9 børn med Ane Kirstine, 5 døde som børn. Min oldefar og hans bror blev begge udlært murere, men broderen ernærede sig siden som skorstensfejer. Det er sikkert enten min oldefar eller tipoldefar, der har bygget huset hvor Lorentz og Ane Sofia boede.

Parret er Pers Oldeforældre.
Villads Sørensen blev født på Trøstrup Mark i Timring Sogn. Søn af ugifte Kirsten Marie Villadsdatter og udlagt fader Søren Nielsen fra Gjellerup.
Villads blev døbt i Timring kirke den 24 juni 1849.
Ugift Mor Kirsten Marie Villadsen på Trøstrup mark udlagt Fader gift Mand ......Søren Nielsen i Gjellerup.

Pigen Abelone Willadsen af Timring bar barnet. Det var Kirsten Maries lillesøster .
Maren Christensen af Træstrup
Faddere Husmand Mads Frederiksen fra Snejbjerg og Christian Willadsen af Timring.
Christian var Villads´s morbror.




Den første folketælling vi finder Villads i er 1850, da er han et år gammel og bor sammen med moderen, hos mosteren Elisabeth

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hammerum, Sunds, Kjærgaard, Huus, 81, FT-1850, B8264
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Joseph Larsen 30 Gift Huusmand, huusfader Her i Sognet
Elisabeth Kirstine Villadsdatter 26 Gift Hans Kone Timring
Hans Lars Peder Josephsen 2 Ugift deres Barn Her i Sognet
Ane Marie Josephsen 1 Ugift deres Barn Her i Sognet
Peder Larsen 44 Ugift Almisselem Her i Sognet
Kirsten Marie Willadsen 25 Ugift Inderste, Strømpebinder Timring
Willads Sørensen 1 Ugift Hendes Søn Timring

Hvor længe Villads og Kirsten Marie bor hos Elisabeth er uvist, men nok ikke længere end til 1854, hvor Elisabeth bliver skilt

Det har sikkert ikke været nemt for Villads, allerede som 6 årig er han i pleje:
Ringkøbing, Hammerum, Vildbjerg, N. Buurgaard, En Gaard, 33, FT-1855, C3796
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Peter Andersen 51 Enkemand Gaardmand, Huusfader, Sogneforstander S.Omme S. Ringk. Amt
Maren Nielsdatter 21 Ugift Hans Børn Her i Sognet [Vildbjerg]
Else Marie Nielsen 17 Ugift Hans Børn Her i Sognet [Vildbjerg]
Villads Sørensen 6 Ugift hans Pleiesøn Sunds Sogn, Ringk. Amt

Ringkøbing, Ulfborg, Timring, Timring, , 60, FT-1860, D2218
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Poul Christian Sørensen 56 Enkemand Gaardmand, huusfader Her i sognet
Ane Margrethe Sørensen 20 Ugift Hans børn Her i sognet
Anders Poulsen 15 Ugift Hans børn Her i sognet
Peder Krogstrup Poulsen 13 Ugift Hans børn Her i sognet
Johanne Poulsen 4 Ugift Hans børn Her i sognet
Ove Poulsen 28 Gift Enkemandens svigersøn Her i sognet
Johanne Marie Poulsen 24 Gift Hans kone Her i sognet
Thomas Jørgensen 24 Ugift Tjenestefolk Gjellerup, Ringk. amt
Villads Sørensen 12 Ugift Tjenestefolk Her i sognet
Villads har sikkert delt skæbne med så mange andre fra den tid, ingen barndom, langt fra den vi kender i dag.
Villads mor er Tjenestepige på Møltrup
Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Ulfborg, Timring, Timmering skoledistrikt, Møltrup, en hovedgaard, 75.2, FT-1855, D2215
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Otto Lawætz 26 Gift Forpagter Bürsen?? i Holsteen
Charlotte Lawætz 23 Gift Forpagterens kone Ra. .berg?? i Slesvig
Hermann Lawætz 18 Ugift Landmand ?? i Slesvig
Adolph Bucharde 26 Ugift Landmand Ra. .berg?? i Slesvig
Peder Christian Jensen 31 Ugift Tjenestekarl Neuling, Ringk. amt
Christen Andersen 30 Ugift Tjenestekarl Aulum, Ringk. amt
Christen Sørensen 23 Ugift Tjenestekarl Vildberg, Ringk. amt
Jens Andersen 22 Ugift Tjenestekarl Her i sognet
Christen Christensen 25 Ugift Tjenestekarl Her i sognet
Christen Jørgen Christensen 21 Ugift Tjenestekarl Vinding, Ringk. amt
Christen Omgaard Madsen 25 Ugift Tjenestekarl Vordgod, Ringk. amt
Christen Christensen 25 Ugift Tjenestekarl Her i sognet
Sidsel Marie Sørensen 35 Ugift Tjenestepige Gjellerup, Ringk. amt
Kirsten Marie Villadsen 28 Ugift Tjenestepige Her i sognet
Marie Kirstine Jacobsen 20 Ugift Tjenestepige Snedsted, Thisted amt
Mariane Madsen 43 Ugift Tjenestepige Asp, Ringk. amt
Maren Christensen 30 Ugift Tjenestepige Neuling, Ringk. amt
På gården er også Christen Christensen 25 år, han er tjenestekarl.
Kirsten Marie og Christen får barn sammen, en datter der bliver kaldt Dorthea Marie Christensen
Dorthea Marie bliver også sat i pleje, hun er i 1860 i Vildbjerg, hvor Kirsten Marie er i 1860, vides ikke.
Desværre kan vi ikke finde Kirsten Marie efter 1890, så hvor hun er død vides ikke.
Datteren flytter til Esbjerg med mand og børn, men det ser ikke ud til at Kirsten Marie er flyttet med.


Hvis du har kendskab til Kirsten Marie Villadsdatters videre skæbne, så send en mail.

Tilbage til Villads, næste gang vi møder ham er da han bliver konfirmeret i Timring Kirke den 3. april 1864.
I kirkebogen står der
Villads Sørensen
Bengaard
Moderen ugift Quinde Kirsten Marie Villadsdatter på Trøstrup Mark
Husbond Lars Nielsen, Bengaard, Nøvling Sogn
Født paa Trøstrup Mark den 31 Maj 1849 og Døbt i Timring Kirke den 24 juni 1849
Kundskab meget Godt
Opførelse Meget Godt
Vacc: 30 juni 1859 af Districtlæge Hoffbauer



Næste gang i en FT er i 1870.
Der er han i Snejbjerg som Skræddersvend, 20 år gammel og ugift.

Fra 1870 - 1885 ved vi ikke hvor Villads har været, men ved vielsen med Kirsten Bjerg Jensen er han nu bager. De bliver viet den 15. maj 1885 i Bøvling, Ringkøbing Amt.

Ungkarl og Bager Villads Sørensen af ? Mølle, født i Timring Sogn 31 Maj 1849, 35 år og Pige Kirsten Bjerg Jensen datter af Jens Kristensen Bjerg.
opholder sig i Mølgaardhus.
Forlovere
Gaardfæster Jens Aasborg i Nis.
Jens Madsen Skov Købmand på Bøvling Bjerg.
Tillysning begyndt den 26 April 1885 i Kirken

Kirsten blev født i Aasborg i Gørding Sogn, datter af Husmand Jens Christensen Bjerg og Ane Johanne Hvolby Pedersdatter, Kirsten var deres 10. barn.

Kirsten er også kommet tidligt ud at tjene, ved konfirmationen er hun i Guldager, hun har en bror der bor der.
I 1890 bor parret i Flynder og har der 2 børn
Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Skodborg, Flynder, Bækmarksbro By, Et Hus, 8, FT-1890, C2180
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Villads Sørensen 40 Gift Husfader Bager Fousing Sogn, Ringkøbing Amt
Kristen Bjerg Jensen 26 Gift Husmoder Gørding, Ringkøbing Amt
Sørine Kirstine Sørensen 4 Ugift Barn Bøvling Sogn, Ringkøbing Amt
Jens Johannes Sørensen 2 Ugift Barn Flynder Sogn, Ringkøbing Amt
Villads og Kirsten får i alt 13 børn, inden Kirsten dør i barselssengen i 1911, hun er da 48 år gammel.
Pers farfar Viggo Sørensen var Villads og Kirstens 6 barn.

Villads finder vi 1921 i Ginding
Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Ginding, Ryde, Gadehus, , 1, FT-1921, C3150
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Villads Sørensen 31-5 1849 Enke Husfader Partikulier Timring Rkb. Amt
Holger Sørensen 12-11 1899 Ugift Barn Skræddersvend Ejsing Rkb. Amt
Margrethe Davidsen 2-2 1876 Ugift Husbestyrerinde Husbestyrerinde Ejsing Rkb. Amt

Villads dør i Ryde som 89 årig.

Aldersrentenydende Enkemand af Ryde Sogn og Kirkeby.
Født i Timring Sogn af ugift Kirstine Marie Villadsdatter og Husfæster Søren Nielsen.
Attest fra Holstebro Skifteret 3 Juni 1938.