Ja, hvorfor er det nu lige vi har det.
Vi anser det for en positiv måde at dele vores fund og oplevelser med andre.
Vi kan give andre muligheden for at fortælle en god historie, som de har lyst til at dele med vore læsere. Derfor har vi en kategori der hedder "Gæsteblogger" som Peder Damgaard har skrevet i.
Men vi håber da også andre har lyst til at sende en historie eller andet som har relation til vores
Slægtstræ.
Det er hurtigt, og kan laves hvor som helst, bare der er adgang til nettet.
Så håber vi, at nogle af vores fund kan hjælpe andre, altså bare til inspiration.
Vores grundholding til at slægtsforske er: det skal være sjovt, det skal give den fede fornemmelse, når man finder noget man har ledt efter længe, der hvor man råber YES på arkivet, hvor man ellers er musestille, det er så sejt.
Men det gør ikke noget at det også er nemt at få adgang til de arkivalier.
Der findes efterhånden mange slægtsforskere der har en blog og det er jo bare fint.
De bliver brugt til mange forskellige ting, det viser bare at de fleste slægtsforskere er alsidige
På Dis-Danmark er der også en
Blog det er en fantastisk god idé, det giver den siddende bestyrelse mulighed for at fortælle om det de lige brænder for her og nu. God idé. Hov den bliver også synlig, fedt.
Håber der bliver taget godt imod den, gør der det, er der større mulighed for at de får lyst til at skrive i den.
Den er faktisk også ret flot efter min smag, godt gået Hanne Rud.
Man kan vælge at der kan kommenteres i de indlæg man laver, det har vi fravalgt, det tager for meget tid at fjerne spam og jeg
gider ikke bruge tid på det.
Men derfor er der jo ikke lukket for kommentar, det er bare at sende en mail til os.
På
Utilis går det rigtig godt, der er i skrivende stund 2986 kirkebøger indekserede ud af ca. 15000, det er ret godt gået
For dem som ikke kender Utilis er det en hjemmeside, som sammen med
AOVærktøjer gør livet lettere.
Det at indeksere kirkebøger kan vi alle gøre sammen, men der er intet krav om at man skal indeksere for at hente en indeksering. Bruger du ikke AOVærktøjer kan indekserne bruges til at finde de rigtig opslag på
Arkivalie online, så alle kan og må bruge det
Der er ingen der slår nogen i hovedet her.
Der er masser af "fællesarbejde" på nettet, tænk bare på gravsten, skifter, folketællinger og meget mere, altsammen for at det skal blive lettere.
Så det er bare at tage imod og måske deltage i den ånd, som de der har fundet på det, har lavet det i.
Så vi sender en buket roser til alle som har lyst og energi til at forsøde tilværelsen for alle der har lyst til at forske i deres slægt. Der er ikke mangel på gode idéer, og der er vist ikke mange andre hobbier der har så mange muligheder som dem vi har.
Bliv ved at finde på, og om nogle ganske få år har vi sikkert verdens bedste databaser.
Buketten er også til alle dem der har sendt indeks ind til Utilis.
På
DIS-Danmark er der nu fine
Amtskort så du lynhurtigt kan se om de sogne du arbejder med er indekserede.
Og Nej, det har Per intet med at gøre, det er der en anden der skal have æren af.