Det er efterhånden en god tradition at søndagen før min fødselsdag, der samles vi alle fire til en hygge søndag.
I år startede vi på Menstrup kro til kringle og lagkage. Det var et godt valg, flotte omgivelser og hyggeligt.
Derefter en lille gåtur i gennem Menstrup by. Det var hurtigt overstået, da det ikke er den største by på Sydsjælland.
Så gik turen videre til Karbæksminde og videre til Enø, hvor vi gik en lang tur. Det var lidt koldt men ellers en dejlig tur til Enø Overdrev.
Vi var jo på Jespers hjemmebane, så han valgte stedet hvor vi skulle spise aftensmad. Valget faldt på
Terslev Kro. Det var et rigtig god valg, vi fik lækkert mad, det kan anbefales.
Da vi kom ud lå der et fint lag sne............ det er vist snart jul.