Anders M., Andrea, Peter K. og Kristian P. Pedersen

©Erik Holm

4 af Maren Kirstine Andersen Møller og Jens Peter Pedersens

Anders Møller Pedersen, Andrea Kirstine Pedersen, Peter Kristian Pedersen og Kristian Peter Pedersen er de 4 ældste af Maren Kirstine Andersen Møller og Jens Peter Pedersens 11 børn.

Maren og Jens Peter Melmølle, som de blev kaldt er hovedpersoner i en del af de fortællinger, der går under nanet "Lune Jyder".
Maren, som i øvrigt var en meget flittig kvinde, kunne også være meget slagfærdig, mens Jens Peter - i hvert fald tilsynelade - var lidt under tøflen.

En af de mange historier om Maren og Jens Peter lyder således:
Efter sigende skulle de på vej hjem efter et besøg en vinteraften i en kraftig snestorm have mødt en bekendt, der interesseret spurgte hvor de dog havde været henne i det vejr. Maren svarede tørt: ”Vi har været til cirkus i Løgstør”….så humor havde hun også.

Maren og Jens Peters oldebarn Erik Holm fortæller:
Jeg har også hørt at hun som bestyrer at fattighuset i Klim skulle have været en ret så barsk dame. Huset var forsynet med en ”Ligdør”, og hvis et af ”lemmerne” ikke gjorde som Maren syntes var passende, kunne vedkommende få at vide (medens Maren pegede på ligdøren) at hvis ikke der blev pareret ordre kunne han komme dén vej ud. - Men det er forhåbentlig kun en anekdote…Jeg har fået den fortalt af én af hendes børn, Magnus Pedersen, der levede indtil for et par år siden, så måske er der noget om snakken.