I weekenden var vi til guldbryllup ved Pers morbror og tante Hans og Nana Lomholt.
Vi havde besluttet at vi ville have en overnatning, valget blev
Harresø Kro.
Det var et super godt valg, der var service langt ud over det man kan forvente.
Den har engang for længe siden været i Pers families eje,
Claus Pedersen Skovbølling han var Pers 4 x tipoldefar.
Kroen overtog Claus Pedersen efter svigerfaderen, Niels Poulsen, han var kromand på Harresø kro fra 1753 til 1782.
Kroen var i samme slægts eje i 370 år fra 1606 til 1979.
Harresø-æbler
Fra Danmarks Kartoffelråd skriver de om Claus Pedersen
Citat
Mine damer og herrer
Huegenotterne kom til Danmark omkring 1719/20 og slog sig ned omkring Fredericia, de medbragte kartoflen, men det var kun til eget brug og den vandt ingen særlig stor udbredelse på den tid.
Først senere da vores daværende konge, Frederik d. 5. så mulighederne i, at "importere" folk udefra, kom kartoflen automatisk med, idet den var hoved-ernæring for tyskerne, heraf øgenavnet "kartoffeltyskere"
Vores daværende konge, Frederik d. 5. indrykkede simpelthen en annonce i Frankfurter am Main Zeitung,d. 28. april 1759, hvor han "indbød" alle til at komme til Jylland og bosætte sig, for at være med til, at få store dele af den jyske hede, omdannet til brugbar agerjord.
Det er faktisk her, min historie starter, idet jeg en dag faldt over en notits i min anetavle, hvor kartoflen var omtalt, så - herom denne lille historie;
Så jeg vil invitere de tilstedeværende her, til at tage med på en tur tilbage i tiden, så I kan møde en af mine aner, nemlig . Klavs Pedersen , Skovbølling.
Vi skal tilbage til år 1759 i det tidlige forår
Omtrent 2 mil nordvest for Vejle ligger Harresøgård, som fra 1755 til 1783 blev beboet af gårdejer, sognefoged, lægdsmand og kirkeværge Klavs Pedersen , Skovbølling.
Harresøgård udgjorde dengang 500 tdr. land ager og eng, hede og mose,
Stedet hedder i dag Harresø Kro, bygget i år 1609 og har siden 1820 været Kongelig priviligeret kro.
Vores ven Klavs Pedersen, Skovbølling blev en af de første, om ikke den allerførste kartoffeldyrker i Nørrejylland.
Hans gård lå ved korsvejen, hvor Vejle-Holstebro og Kolding-Viborg landeveje overskærer hinanden, det vi nu kalder hærvejen tidligere hed den oksevejen. Denne vej var dengang meget befærdet, og Klavs Pedersen, måtte ofte give natlogi og underhold til de vejfarende.
Således kom der en aften i midten af maj måned 1759, en tysk familie og bad om natlogi, i følge Klavs Pedersen, så de noget forarmede ud
De ankom med 2 store vognlæs, som blev trukne af stude. og familiefaderen red som en patriark, i spidsen for den lille langsomme karavane, på en meget stor tyr.
De fortalte Klavs Pedersen, at de med den danske konges understøttelse skulle op at dyrke Alheden og havde derfor alt med, hvad de ejede.
De havde meget at fortælle, navnlig familiefaderen, og han fortalte da også om en helt ny frugt, som han stolt fremviste og kaldte ”ertapfel” , altså jordæble.
Det var denne ertapfel, der skulle bringe Jylland al mulig velsignelse mente de.
Klavs Pedersen hørte opmærksomt til, men indrømmede, at han ikke forstod det halve af, hvad der blev fortalt, hans tyskkundskaber var måske heller ikke de allerbedste.
Alligevel havde han da lyst til at gøre et forsøg med den nye mærkelige frugt, og da den tyske ”Vater” næste morgen spurgte, hvad han skyldte for overnatningen, svarede Klavs: ”giv mig 2 kartofler for hver”.
Han fik da 12 kartofler, og tyskeren gav ham desuden 1 ekstra i tilgift.
Tallet 13 var allerede dengang et uheldigt tal, så Klavs Pedersen kastede den sidste kartoffel ud til svinene, men nej tak de ville ikke æde den, hvilket ikke gav stort håb om den nye frugts fortrinlighed.
Han satte alligevel de 12 kartofler ud i sin have, hvor de ynglede så godt, at han året efter, kunne forære kartofler bort til 7 forskellige hjem blandt slægt og venner og de følgende år til endnu flere, og de gik i lang tid på denne egn under navnet "Harresø-æbler" eller ”Klavses æbler”.
Nydelsen af kartoflen blev dog radikalt ændret , da man fandt ud af at kartoflen forandrede både konsistens og smag når de blev kogt..
Se det var en rigtig historie.
og så er det it´engan løvn.
Citat slut
Ejerne af kroen
1. Jørgen Petersen 1609 - 48
2. Anders Klausen 1648 - 72
3. Poul Andersen 1672 - 1703
4. Maren Bendtsen 1703 - 29
5.
Niels Poulsen 1729 - 53
6 .
Claus Pedersen 1753 - 82
7.
Anna Madsdatter 1783 - 91, Claus Pedersens hustru
8.
Mads Clausen 1791 - 1818
9.
Mads Clausen 1818 - 52
Ved lidt mere forskning, kan vi sikkert komme lidt længere tilbage, med slægten på Harresø Kro, det må vente til vi igen har en tur til Viborg .
Det var en hel fantastisk dag <3
